Denne artikel er baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen er betalt for af den eller de virksomheder, der linkes til.

Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de hjemmesider, der linkes til.

Har du en drøm om at få en udestue, hvor du kan udnytte den danske sommer fuldt ud? Det kan helt klart betale sig, og det er også muligt at bygge selv, hvis du har de rette materialer.

En udestue er helt ideel for dig, der elsker sommer og nyder at sidde udenfor, men som bor i Danmark, hvor sommeren er kort, og vejret er utilregneligt. Med en udestue kan du udnytte ikke kun sommeren, men også forår- og efterårsæsonen. Derfor har vi her samlet en kort guide til, hvordan du bedst kommer i gang med at bygge din nye udestue.

Det skal du gøre, inden du starter

Det er en god ide at finde ud af, om du skal søge efter en byggetilladelse. Dette kan du gøre på Byg & Miljø. Når det er gjort, skal du måle op til dit fundament, så du ved, hvor meget det kommer til at fylde, og hvor mange materialer du får brug for. Du skal også have i baghovedet, om du vil kunne bruge den året rundt eller kun til en forlængelse af sommeren. Hvis den skal kunne bruges året rundt, er det en god ide også at tænke på isolering.

Hav styr på fundamentet

Først og fremmest skal du have styr på fundamentet for din udestue. Til at opbygge fundamentet kan du bruge fundablokke. Deres styrke og robusthed gør dem særlig velegnede til opbygning af fundamenter. De findes i mange forskellige størrelser, så du kan få netop den fundablok, som du skal bruge, og som vil være mest optimal til dit byggeri. De kan netop bruges til udestuen, fordi de er gode til opbygning af robuste vægge både indendørs og udendørs.

Få tag på udestuen med klare termotagplader

Efter det grundlæggende fundament er bygget og væggene er etableret, er det på tide at få taget på plads. Når det gælder lige netop udestuer, er det en fordel at bruge termotagplader. De er gode, fordi de er klare, så lyset kan komme ind over det hele. Så kan du få følelsen af at være en del af naturen, selvom du sidder trygt indenfor med en kop kaffe.

Termotagpladerne kan samtidig også dæmpe varmeopbygningen i sommerperioden og sikre en kuldeisolering om vinteren. Så kan du nyde en behagelig temperatur i din udestue året rundt. Det er derfor det helt perfekte tag til netop en udestue, hvor ideen er at nyde solen i læ.

Sæt vinduerne i og nyd din nye udestue

Når du skal til at sætte vinduespartierne op, er det vigtigt at lave en god forberedelse. Der er stor forskel på, hvordan du skal sætte vinduerne i, alt afhængigt af, om det er enkelte vinduer, eller om du vil have det meste af udestuen til at være vinduer. Imellem væg og vinduespartiet skal der være en fuge, så her kan du med fordel sætte nogle krydsfinersklodser på den udvendige side af karmen på partiet. Herefter sætter du vinduerne forsigtigt i.

Når den færdige udestue står færdig, er det bare med at nyde din forlængede sommer. Så bliver det ikke bedre.