Denne artikel er baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen er betalt for af den eller de virksomheder, der linkes til.

Hvor stor regningen for denne økonomiske krise, som er opstået på grund af coronakrisen bliver, er det kun tiden der kan vise. Vi ved det bliver dyrt, da regeringen har gjort rigtig meget for at hjælpe de danske virksomheder. Under finanskrisen i 2009 var det noget helt andet. Den gang var det primært boligmarkedet og byggeriet der led hårdt på grund af krisen. Det var primært bankerne, der skulle have hjælp af staten.

Krisen rammer denne gang meget bredere, og der er mange flere brancher der er ramt, og statens betalinger bliver langt langt større. Der er også flere der har mistet arbejdet denne gang, og det vides ikke hvor mange af disse, der går ud til et arbejde igen i de kommende måneder.

Der er dog samtidig den helt store forskel denne gang, at de store industrier ikke er ramt på samme måde. Byggeriet er ikke gået i stå, og der bliver stadig bygget både typehuse og lejligheder. Dagligvarebutikkerne kører på fuld knald og medicinal branchen der omsætter for svimlende mange milliarder er heller ikke som udgangspunkt ramt.

Anderledes end finanskrisen

Dette er nogle af grundnene til at mange vismænd spår, at selvom den økonomiske krise vi har gang i, kan blive væsentlig hårdere end finanskrisen for lidt mere end 10 år siden, så bliver den ikke så lang. At de helt store industrier ikke er dem, der er med udsatte betyder nemlig, at disse kan være med til at trække os hurtigere op, end det var tilfældet med sidste krise.

I sidste ende kommer det dog stadig an på, hvor hurtigt verden kommer helt ovenpå igen, og ikke mindst hvordan vi som forbrugere kommer til at agere fremover. For at der skal komme gang i økonomien, skal der nemlig også bruges, for at der populært sagt kommer gang i hjulene igen.