Blog

Enighed

Telemarketing kan være en god løsing

Har din virksomhed brug for flere kunder, salgsafdeling

Kunne din virksomhed godt bruge et boost på bundlinjen? eller hjælp til hvordan man kan tilgå nye potentielle kunder? eller skal salgsafdelingen have noget af presset taget væk fra sig? Hvis der skal mere på bundlinjen, skal der som regel flere kunder i biksen, men de er ikke altid så nemme at få fat på. Det kan være at de i salgsafdelingen benytter sig af kanvas metoder, men uden held. Det kan også være at der bare ikke er medarbejdere eller ressourcer nok i virksomheden til, at klare denne opgave. Her kan telemarketing måske være løsningen for virksomheden. Men som alt andet skal det gøres rigtigt, hvis det skal give mening.

Få hjælp til telemarketing

Telemarketing gjort på den rigtige måde, ville kunne skaffe flere mødebookinger og potentielle nye kunder. Det er vigtigt at det bliver gjort på rette vis ellers kan virksomheden risikere at få et dårligt image, og det er der ingen som er interesseret i. Med et telemarketingbureau ved sin side indgår virksomheden ikke bare, det dårlige image, men får også kvalitetsmøder, med et stort potentiale far salg. Et telemarketingbureau udformer en strategi for mødebookingerne, f.eks. hvad målet for mødet skal være. De vil i samarbejde med din virksomhed sætte sig ind i hvad, der er vigtigt for virksomheden og hvad potentielle kunder har brug for. Der vil derfor blive lavet en målrettet telemarketing strategi for de typer kunder, som din virksomhed vil fokusere på. Du kan læse mere om mulighederne her.

Målrettede mødebooking

Med en målrettet indsats vil der være et større potentiale at gå ud fra. Virksomheden kan være sikker på, at dem der bliver booket møder med, er interesseret i måske at købe, kunder som passer til virksomhedens præferencer og som måske gerne vil fornye en eksisterende aftale, som er ved at løbe ud.

Read more

Derfor er teambuilding vigtigt for alle virksomheder

De fleste organisationer og virksomheders primære formål er i dagens Danmark at genere et overskud. Dette er selvfølgelig tilfældet med mindre, der er tale om en nonprofitorganisation. Men selvom det ikke er organisationens formål at skabe penge til sig selv, så skal den stadig fungere optimalt. Hvis virksomheden eller organisationen ikke fungerer optimalt, vil den miste indtægt både fra kunder og/eller investorer. Derfor skal enhver moderne organisation være en gennemsmurt maskine i samtlige afdelinger af mekanismen. Det mest vigtige aspekt i enhver virksomhed eller organisation er naturligvis de ansatte. Man skal som CEO derfor altid sørge for, at alle ens ansatte arbejder godt sammen, har det godt på arbejdspladsen og er motiverede. En af de vigtigste metoder hvorpå, man kan opnå dette er teambuilding.

Hvad er teambuilding?

Teambuilding er en event som i virkeligheden kan bestå af mange forskellige ting. Eventet er designet til at inddrage samtlige personer som indgår i det pågældende team. Det er lige meget hvor teamet kommer fra. Der kan være tale om kolleger på en arbejdsplads, skolekammerater i en klasse eller deltagende i en given frihedsinteresse. Formålet med hele eventet er at skabe et miljø, hvori de ansatte kan have et godt sammenhold, arbejde konstruktivt sammen og have det godt.

Hvad er et godt team?

Et team kan være mange forskellige ting alt afhængigt af, hvem der er med, hvilken sammenhæng teamet er opstået i og hvad formålet med teamet er. Men selvom mange teams er grundlæggende forskellige, så er det vigtigt for et godt team, at alt fungerer. I et godt team er alle afhængige af hinanden, så ingen føler sig udenfor, alle roller er klarer, alle de indbyrdes relationer er positive osv.

Hvad hjælper teambuilding med?

Når et team møder hinanden for første gang, kan det godt tage et stykke tid at vænne sig til at skulle arbejde med hinanden. Alle medlemmer er desuden sjældent ens, så der vil ofte være nogen der tilvænner sig hurtigere og efterlader de andre lidt i baggrunden. Teambuilding kan hjælpe med at få alle teammedlemmer inkluderet på lige fod, så alle får de bedst mulige foranstaltninger for at indgå godt i alle teamets funktioner.

Read more
slow juicer

Mangler dine medarbejdere et boost?

Skal du have gang i din afdeling, eller går det bare lidt langsomt om morgen?

Dine medarbejdere mangler muligvis et ekstra boost til at komme i gang. Her får du det bedste tiltag mod trætte med arbejdere.

Vitaminer er rigtig vigtig for den menneskelig krop, og er med til at holde folk kørende, når de skal præstere, både fysisk og psykisk. Det kan du som leder eller chef være med til at vedligeholde, hos dine medarbejdere.

Køb en Slow juicer

Som vi har hørt et utal af gange, så er friske frugter smæk fyldt med gode vitaminer for kroppen. Det er derfor et godt tiltag at få en masse frisk frugt i sin dagligdag. Du som leder eller chef, kan nemt sørge for at dine med arbejdere for deres daglige boost. Få skaffet din afdeling, eller virksomhed en slow juicer, som dine medarbejdere frit kan betjene. Det giver både dine medarbejdere et lille afbræk fra deres opgaver, som de måske har set sig blind i, men også en frisk opkvikker, så de kan komme frisk tilbage til deres opgave igen.

Tænker du at Alm. kartonjuice kan gøre det, så er det et no go her fra. Alle de gode vitaminer som er i den friske frugt, forsvinder under behandlingen af kartonjuicen, og du får derfor ikke det udbyttet du vil have, og er dermed penge ud af vinduet.

Det er op til dig om du vil give en slow juicer på husets regning, eller om der skal ligges lidt penge til den i en fælleskasse, men én ting er sikkert. I vil ikke fortryde dette valg.

Når den er sat op vil du hurtigt finde ud af at, den er ret populær. Du skal derfor sørge for at have en masse frisk frugt liggende, så dine medarbejdere i løbet af dagen kan få et boost med en frisk juice.

God fornøjelse og god arbejdslyst.

Read more
Tomt konferencerum

Planlæg store firmaevents professionelt

Det kræver sit at planlægge firmaevents som kurser og konferencer. Der er mange aspekter at tage hensyn til, hvis arrangementet skal have det ønskede udbytte, og derfor kan det betale sig at bede om professionel hjælp til planlægningen. Her kan du læse mere om, hvorfor I bør overveje at hyre et eventbureau, næste gang jeres virksomhed skal afholde et større firmaevent.

Professionel erfaring

En af de største og mest synlige fordele ved at bede et eventbureau om hjælp til planlægningen er, at man er sikret en god proces. Konsulenterne har erfaring med at planlægge arrangementer og har derfor et godt kendskab til processens forskellige elementer og hvilke muligheder og udfordringer, der typisk er forbundet med dem. Derudover kan de hjælpe jer med at formulere et klart fagligt mål, så arrangementets indhold bliver optimalt og matcher de forventninger, som deltagerne møder op med. Resultatet bliver derfor et velstruktureret professionelt firmaevent, der bygger på et stærkt fagligt fundament.

Vær til stede på dagen

Når man som virksomhed vælger at planlægge og eksekvere et stort event på egen hånd, bliver der stillet store krav til den eller de ansvarlige på dagen, hvor kurset eller konferencen bliver afholdt. Der er meget at tage sig af, og langt størstedelen af dagen kommer derfor ofte til at gå med praktiske opgaver. Vælger man i stedet at samarbejde med et eventbureau, er det muligt at overlade ansvaret for de administrative opgaver på dagen til dem. De kan for eksempel tage sig af deltagerregistreringen og sørge for at programmet forløber som det skal, og tiden bliver overholdt. På den måde har I som virksomhed bedre muligheder for at være til stede på dagen og snakke med de fremmødte deltagere. I repræsenterer dermed virksomheden på professionel vis, da I afholder et velstruktureret arrangement og samtidig har overskud til selv at være en del af det.

Read more
5 tips til en ny hjemmeside

5 tips til en ny hjemmeside

Hjemmesider er i dag virksomheders online visitkort og bør aldrig nedprioriteres. Mange kunder træffer deres valg om ny samarbejdspartner på Google. De søger efter din virksomhed eller jeres ydelser på søgemaskinerne og vælger herefter en samarbejdspartner fra Google. Når de herefter klikker sig ind på jeres website, bliver de enten bliver mødt med en lækker og mobiloptimeret hjemmeside eller en gammeldags og kedelig hjemmeside. Førstehåndsindtryk har meget at sige – både i virkeligheden og ikke mindst virtuelt.

Tip 1#

Din hjemmeside skal være udviklet til brugerne. Det ses meget ofte, at virksomheder får designet en hjemmeside, der er lavet præcis som virksomhedsejeren godt kan lide den. Det er ikke altid den bedste løsning. Det handler om at tale til sine brugere eller kunder. Vælg derfor et design, der virker appellerende til dine kunder.

Tip 2#

Det er desværre ikke nok at dit design ser godt ud på computere. Det handler mere og mere om at designs skal være flotte og ikke mindst funktionelle på mobile enheder. Vi søger mere og mere fra vores telefoner og tablets og Google, som er den største søgemaskine i Danmark, rangerer også efter mobilvenlighed.

Tip 3#

Hvem skal sidde med ansvaret for hjemmesiden? Det er vigtigt, når man vælger sit såkaldte CMS-system, at man vælger et, der er nemt at håndtere. WordPress er et system, som er meget nemt for selv de mindst IT-kyndige medarbejdere og arbejde i. Du kan kontakte en dygtig WordPress udvikler her og høre meget mere om dets muligheder for jer.

Tip 4#

Nu har vi tidligere nævnt Google i dette indlæg, og det er med god grund. Google er årsagen til stort set alle hjemmesiders trafik. Derfor bør man vælge et CMS-system, der er nemt at arbejde i – også rent søgemaskine-mæssigt. Hvis man ser bort fra dette punkt, skyder man sig selv i foden. Det bør være på højde med valg af design.

Tip 5#

Vigtigst af alt bør du selv eje din egen hjemmeside. Der har tidligere været snak om, at nogle webbureauer har ejet de hjemmesider, de har udviklet til deres kunder. Hvis de herefter ønskede at skifte bureau, så var de bundet hos det tidligere sted. Det er en uheldig situation, der aldrig kan vindes af kunden, da der stort set altid er underskrevet en eller anden form for kontrakt. Sørg derfor for, at din hjemmeside er ejet af dig.

Read more
Flere og flere virksomheder tilbyder børnepasning

Flere og flere virksomheder tilbyder børnepasning

Når økonomien blomstrer, kommer der typisk også fart på personalegoderne. Der er nemlig kamp om de gode medarbejdere, og mange virksomheder har brug for, at de bedste medarbejdere yder en ekstra indsats. Derfor er det især i institutionernes ferie blevet populært at tilbyde børnepasning. Nogle virksomheder overvejer også at gøre tilbuddet til en permanent løsning.

Blomstrede i 1970’erne

Allerede i 70’erne tilbød mange større virksomheder børnepasning, fordi flere og flere kvinder kom på arbejdsmarkedet. Nogle steder blev der etableret deciderede børnehuse med sandkasse og gyngestativ, og nogle af dem findes endnu. På Novo Nordisk kan børnene for eksempel stadig gå i virksomhedens egen børnehave.

Det er dog de færreste virksomheder, der har etableret børnehuse i dag. Men det er ikke utænkeligt, at vi ser en lignende udvikling i de kommende år. Ifølge Pædagogisk Vikarbureau er der nemlig kraftig vækst i de midlertidige pasningsordninger. Her kan de færreste tilbyde en sandkasse at lege i, men legetøj og kammerater er der da.

Fordele og ulemper

Mange virksomheder oplever, at den komplicerede logistik i mange børnefamilier er den største grund til fravær, forsinkelser og hverdagsstress hos medarbejderne. Derfor kan det gøre hverdagen lettere, at børnene passes på matriklen. Samtidig giver det mulighed for, at forældrene kan spise frokost med børnene eller besøge dem i løbet af dagen.

BUPL gør dog opmærksom på, at det er vigtigt at drive børnepasningen på ordentlige vilkår. Løn- og arbejdsforhold skal være i orden, og så skal børnene have lige så gode vilkår som i en almindelig institution. Det skal ikke koste på kvaliteten af børnepasningen, at mor og far har travlt på arbejdet – og det skal helst heller ikke udsulte de kommunale tilbud. Men hvis løsningen letter livet for både børn og forældre, er der gode perspektiver i at lade børn blive passet på arbejdspladsen.

Read more
Hold møder ude af kontoret

Hold møder ude af kontoret

Møder kan ofte blive lange og kedelige, hvis der ikke sker nogen synderlig udvikling i dagen. Det kan være rart at deltage i forskellige møder, hvis der er en agenda. Hvis ikke der er nogen agenda, kan tingene meget hurtigt trække ud og blive ustruktureret. Det er ikke rart for nogen parter, at man blot sidder og træder i vande og ikke kommer nogen vegne. Derfor er der også flere og flere virksomheder, der begynder at indføre ”walk and talk” møder, hvor man får rørt sig og vendt de ting, man ellers ville have gjort rundt om et mødebord.

Hold dit møde ude af kontoret

I stedet for at holde møderne helt trivielt på kontoret, som det altid bliver gjort, kan man i stedet vælge at tage udenbys for at få lidt luftforandring. Det er både godt for humøret, og samtidig er det godt for sindet at få nogle andre rammer. Ved at tage ud i eksempelvis naturen får man også set nogle andre ting og får nogle sanselige indtryk – helt afhængig af årstid får man forskellige synsoplevelser med sig hjem. Hvis mødet strækker sig over flere dage, har man flere steder mulighed for at købe mødelokaler med overnatning. Hindsgavl Slot i Middelfart har nogle helt fantastiske rammer for dagsmøder og en exceptionel natur liggende lige i baghaven.

Møde med overnatning

Hos netop Hindsgavl sørger de for forplejning til hele mødet. Hvad enten det er dagsmøder i nogle timer, eller mødet strækker sig over hele dagen. Mødelokalerne er rummelige og indeholder alle elektroniske værktøjer, der skal til for at kunne fremvise præsentationer eller andet på en projekter. Når det er tid til at holde nogle pauser, kan man passende gå en tur i naturen og få lidt frisk luft.
Hvis mødet trækker meget ud, er det også muligt at overnatte.

Du kan læse mere om Hindsgavl Slot her.

Read more
Sådan idéudvikler du

Sådan idéudvikler du

Idéudvikling er en del af mange virksomheders repertoire. Det er nødvendigt at bruge nogle timer på at tænke over, hvordan virksomheden kan udvikles og forbedres i fremtiden. Der er nogle vigtige ting, man skal huske på, når man er flere personer om at brainstorme på nye idéer. Der er nogle forskellige faser, man skal igennem, før man kan beslutte hvorvidt en idé er god og brugbar eller ej.

Start med at skrive idéer på post-its

Man starter med at skrive alle tanker ned på forskellige post-its, som hvert enkelt medlem har fået tildelt. Her har alle 5-10 minutter om at komme i tanker om så mange forskellige muligheder, man kan tænke på.
Det er vigtigt at fastholde, at ingen idéer er for utænkelige. Arbejd ud fra eksemplet: Hvordan får man en kuglepen til at flyve?”. Brug her alle tænkelige muligheder til at få denne kuglenpen til at flyve.

Efter man har fået noteret sine idéer, så er det ved at være tid til at inddele idéerne i forskellige emner. Det skal gøres i fællesskab, så man undgår at placere en idé i en forkert gruppe. Ved at gøre dette punkt sammen, så har man mulighed for at forklare indholdet, hvis det ikke er helt klart på post-it sedlen. Placer nu alle post-its i samme sektion, der eksempelvis handler om heste. Når dette er gjort med alle idéerne, så kan man begynde at skære ned på idéemner.

Brug et whiteboard nemt og effektivt

De respektive idéer skrives herefter ned på virksomhedens whiteboard. Nu går man fra at have idéerne skrevet på forskellige post-its til at have det hele noteret på ens whiteboard. Det skaber langt bedre overblik, og samtidig giver det meget bedre mulighed for at tilføje og slette nye elementer på de respektive idéer. Da man skriver med sprittuscher på tavlen, kan man meget nemt fjerne teksten med en klud eller svamp.

Read more
Piller og sprøjte

Må man teste sine ansatte for alkohol og narkotika?

Som leder må man gerne kræve, at de ansatte lader sig teste for alkohol- eller narkotikaindtagelse. Det kræver dog, at der er en konkret mistanke om misbrug, og at undersøgelsen har et fornuftigt formål. Få styr på reglerne her.

Alkohol- og stofmisbrug i Danmark

Ifølge Sundhedsstyrelsen er mere end 640.000 danskere et alkoholforbrug, der er skadeligt for deres sundhed, og omkring 150.000 af dem er ikke i stand til at stoppe forbruget uden professionel hjælp. Sundhedsstyrelsen skønner også, at mere end 35.000 danskere har et stofmisbrug, og altså er afhængige af hash, heroin eller andre euforiserende stoffer. Et alkohol- eller stofmisbrug har ikke kun sundhedsmæssige konsekvenser, men kan også gå ud over evnen til at passe sit arbejde og fungere i en normal hverdag. Dette kan påvirke en virksomheds drift, og det kan i nogle tilfælde derfor være nødvendigt at bede sin ansatte om at tage en alkohol- eller narkotikatest.

Hvornår er det lovligt at kræve en test?

Man kan dog ikke når som helst kræve, at en medarbejder lader sig teste. Arbejdsretten fastslår, at en arbejdsgiver kun må teste sine ansatte, hvis der er en konkret og aktuel mistanke om et pligtstridigt forhold. Kontrollen skal desuden ske inden for ledelsesrettens rammer, hvilket betyder, at den ikke må være krænkende og ikke må forvolde tab eller nævneværdig ulempe for den ansatte.

I visse brancher kan det være nødvendigt løbende at teste de ansatte i form af stikprøvekontrol. Her er der ikke tale om begrundet mistanke til en enkelt eller flere medarbejdere, men snarere et rutinecheck, der er begrundet af driftsmæssige hensyn som for eksempel sikkerhedsmæssige forhold. For at disse stikprøver er lovlige, skal det dog stå sort på hvidt i medarbejderens kontrakt. På den måde har medarbejderen givet sit samtykke til at medvirke i disse tests.

 

Read more

Sygedage koster meget mere end forebyggelse

Der er mange udgifter forbundet med at drive virksomhed, en af dem der kan være nærmest dræbende for mindre virksomheder er sygedage blandt de ansatte. Der er naturligvis refusion for den ansattes løn, men derfor kan der stadig mange mange udgifter forbundet med det. Hvert år koster sygefravær samfundet mere end 50 milliarder kroner, hvilket naturligvis er alt alt for meget.

Der er de almindelige sygedage, som kan ramme os alle, og som nok er umulige at blive fri for. Alle kan blive ramt at influenza, forkølelse eller et sygt barn. Selvom disse kan være dyre for en virksomhed, er det dog især de længerevarende sygdomsperioder, der kan være meget omkostningsfulde for virksomheder. Pludselig skal der måske hentes vikarer eller lignende, der måske skal oplæres og der kan være mange andre omkostninger forbundet med det, som en refusion ikke dækker.

Forebyggelse er den billigste metode

Virksomheder kan gøre meget for at forebygge sygefravær, selvom det naturligvis ikke er alt man kan forebygge sig ud af. En af de store syndere inden for fravær er problemer med ryg og nakke, og her kan virksomheder gøre en stor forskel på relativ få penge. Basale ting som hæve sænkeborde og gode kontorstole er langt billigere at købe end det er at have bare et par enkelte sygedage på grund af dårlige arbejdsstillinger.

Stole og borde er dog ikke nok til at sikre at ens ansatte undgår ryg eller nakke problemer, men det er en skridt i den rigtige retning. Derudover er der tiltag som træning i arbejdstiden, eller medarbejderbetalt fitness. Det kan også være at der er en halv times massage en gang om ugen til ansatte. Alt sammen udgifter, men alt sammen noget er langt langt billigere end sygefravær.

Forebyggelse mod stress er sværere

En anden af de helt store syndere, når det kommer til fravær over en længere periode er psykiske lidelser, hvor stress er den absolut største. Stress kan være svært at forebygge, og skyldes det ikke arbejdet, kan det være nærmest umuligt.

Man kan dog stadig gøre meget, ved at sørge for at have så godt et arbejdsklima som muligt, og arbejde med alt fra omgangstone og sociale arrangementer til at der ikke bliver lagt for stort arbejdspres med medarbejderne.

Det er igen alt sammen noget, der kan være forbundet med udgifter, men det er igen alt sammen noget der er langt billigere end alternativerne.

Read more